Investering i Just-Sold

31/03/2015

Just-Sold logo

 

Just-Sold tilbyder boligsælgere at få boligen til salg hos flere mæglere på én gang. Målet er et hurtigere salg og en højere salgspris.

Begrundelsen for at investere i Just-Sold skyldes flere faktorer.

Vi tror på forretningsmodellen og folkene bag og er ikke i tvivl om at potentialet i virksomheden er stort.

“Vi tror på det her koncept med, at både sælgere og mæglere er bedre tjent med en øget konkurrence på markedet. For mæglerne giver det helt basalt mulighed for at få flere boliger til salg. Og sælgerne får mulighed for at få bredt markedsføringen ud og få deres bolig vist hos flere mæglere, hvilket alt andet lige bør føre til et hurtigere salg og en højere pris for boligen,” siger Thomas Sonne-Schmidt, Chief Executive Officer i Hellerup Finans

Virksomheden passer godt ind i vores venture strategi. En bæredygtig model der er skalerbar, hvor vi selv tilføjer kompetente ressourcer i form af bestyrelsesmedlemmer og en porteføljemanager, samt kapital, for at sikre at strategien bliver gennemført.

Planen er, at Just-Sold skal bevæge sig uden for Danmarks grænser, i første omgang til Sverige og Norge. Det er også blandt de ting, som Thomas Sonne-Schmidt nævner som succeskriterier for Just-Solds udvikling med Hellerup Finans med ombord.

“Just-Sold skal have nået en solid markedsandel i Danmark og være bredt ud til Sverige og Norge,” siger Thomas Sonne-Schmidt.