Rovsing Applications – Året der gik (2015)

1/02/2016

Rovsing-app

Rovsing Applications

2015 – et epokegørende år for Rovsing Applications
2015 var et positivt og epokegørende år for Rovsing Applications. Fra årets start oprustede virksomheden salgsteamet, og løbende henover året fulgte udviklingsteamet og forretningsudvikling. 2015 bød på i alt syv nye medarbejdere og en voksende produkt- og kundeportefølje for esignatur, der i dag tæller nogle af Danmarks største virksomheder samt en række små og mellemstore virksomheder.

esignatur
Rovsing Applications mest kendte produkt er esignatur – en digital underskriftløsning, der gør det nemt, hurtigt og sikkert for virksomheder at få underskrevet alle former for dokumenter digitalt.

På blot et år har esignatur udviklet sig til at være mere end en digital underskriftløsning. Rovsing Applications arbejder i dag på udviklingsprojekter for flere kunder, som ønsker at bruge løsningens funktioner andre steder i deres forretning – eksempelvis en databroker service til kreditvurdering, data mining og anti money laundry.

Indsatser og succeser
2015 var det år, hvor Rovsing for alvor satte fokus på markedsføring og salg af esignatur. Det førte til en landsdækkende kampagne i efteråret med annoncer for esignatur i nogle af landets største aviser og mest læste businessrelaterede nyhedssites.

I forbindelse med denne kampagne og et styrket salgsteam ses en tydelig positiv udvikling – og en forbedring i antallet af månedlige signeringer med 519 procent over de sidste seks måneder i 2015.

Rovsing Applications har generel fokus på at fortælle virksomhederne om værdien af digitaliserede forretningsgange og processer. Der er stor forskel på de enkelte virksomheders indsigt i fordelene med digitaliseringer, så det er en løbende proces. Behovet bliver dog uden tvivl mindre med tiden, efterhånden som digitalisering får større opmærksomhed i alle danske virksomheder.

Teamet bag Rovsing Applications
I løbet af 2015 fik Rovsing Applications opbygget en stærk medarbejderstab med stor ekspertise inden for hver deres område. Særligt salgsteamet er styrket med ansættelsen af Salgschef Mikael Brøgger, der kommer fra en stilling hos Nets. Mikael har stort kendskab til lige præcis esignaturs marked og fremtidige muligheder.

Rovsing Applications er i dag markant mere moden end i 2015 og består af et udviklingsteam på fire udviklere, en projektleder samt fem freelance udviklere, et salgsteam på syv personer, én sales channel manager, én marketingansvarlig, én økonomiansvarlig, to forretningsudviklere samt direktør Christian Jönsson.

Hele temaet er samlet og arbejder fra kontoret i Parken på Østerbro i København. Teamet forventes udvidet med minimum to medarbejdere i udviklingstemaet i løbet af første halvår. 

Fremtiden i Rovsing Applications
Der er ingen tvivl om, at 2016 er det gyldne år, når det kommer til digitalisering. Fremtiden for Rovsing Applications tegner derfor spændende og travl. Markedet for digitalisering af underskrifter er ikke kun stort i Danmark. Allerede i 2016 er planen derfor at lancere esignatur i ét af de nordiske nabolande.

Endvidere er virksomhedens forretningsudviklings- og udviklingsteam i fuld gang med at udvide produktporteføljen med nye e-løsninger inden for digital identificering og sikkerhed. Disse udviklingsprojekter sker både som en hel naturlig del af virksomhedens egne ideer og på baggrund af efterspørgsel fra kunder, der henvender sig direkte eller på anbefaling fra eksisterende kunder.

Med en fokuseret og struktureret tilgang til kunder, brancher og produkt, vil Rovsing Applications i 2016 opnå større modenhed og være den foretrukne partner inden for digitalisering i Danmark og med tiden også  i Norden.