Deleøkonomien boomer i Danmark

At stille en ejendel, typisk en bolig eller et køretøj, til rådighed for andre, som, mod betaling, har mulighed for at leje denne i en begrænset periode, kaldes deleøkonomi. Det er en aktivitet, Danmark og danskerne de seneste år er blevet langt mere aktive indenfor. Det skaber nye muligheder for leje og udleje og bliver ofte benyttet som billigere og lettere alternativer til hotel- og billeje.

I 2017 havde 17 procent af danskerne benyttet sig af en form for deleøkonomisk tjeneste, og dette tal var i 2015 nede på 10 procent. Det viser, hvordan deleøkonomien boomer i Danmark, og at den gør det hurtigt. Men på trods af, at vi i Danmark bliver bedre og bedre venner med deleøkonomien, halter vi stadig bagud sammenlignet med resten af EU-landene.

De danske tal ligger nemlig under EU-gennemsnittet for både overnatnings- og transportområderne. Den største forskel ses for køb af overnatning, hvor det danske tal er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet, mens forskellen kun er lille, når det kommer til transporttjenester.

På trods af de stadig noget lave tal bliver deleøkonomiske tjenester dog benyttet i højere og højere grad, og det betyder, at tjenesterne med tiden vil få større betydning for samfundet. Der bliver arbejdet på, at deleøkonomien skal være lettere og vokse sig større i Danmark samtidig med, at det skal være muligt at skabe udvikling på området.

Deleøkonomien har især fordele for de mange udlejere, der kan bruge udlejning af bolig eller bil som en ekstra indkomst. For at det skal fungere for samfundet på længere sigt, kræver det dog, at dem, der er aktive i deleøkonomien, fortsat betaler den rigtige skat. Derfor skal skattevæsenet og de deleøkonomiske tjenester samarbejde, og der vil blive stiftet en digital indberetningsløsning, der sikrer automatisk skatteindberetning fra de deleøkonomiske virksomheders side.

Skaber nye muligheder for danskerne

Der er gode grunde til, at deleøkonomien er boomet i Danmark de sidste år. Måden at leje og udleje på giver nemlig mange nye muligheder for danskerne – lige meget om man er lejer eller udlejer. Som udlejer kan man tjene ekstra penge på at leje sin bolig eller bil ud, når man selv er bortrejst eller i en stund ikke selv har brug for tingene.

Det giver ligeledes stor valgfrihed, når man er gæst i en anden by eller rejser til Danmark som turist. Både køb af overnatning og leje af transport er nemlig efterhånden så udbredt, at man kan finde lige, hvad man leder efter – også selvom Danmark egentlig er en smule bagud på begge punkter i forholdet til resten af Europa.

Overnatning og deleøkonomi

Mulighederne for at købe peer-to-peer overnatning er mange, men det mest oplagte eksempel på en tjeneste, der tilbyder netop dette, er Airbnb. Airbnb eksisterer over stort set hele verden, og man kan derfor altid regne med, at man let kan benytte tjenesten. For manges vedkommende erstatter deleøkonomiske tjenester som Airbnb, der giver mulighed for at købe overnatninger gennem private, overnatninger på hotel.

Det er nemlig ofte langt billigere at vælge en deleøkonomisk løsning frem for at betale for et hotelværelse. Det ses i den grad i Danmark, hvor netop udlejning af bolig er et af de mest populære områder indenfor deleøkonomi. At købe overnatninger eller at leje sin bolig ud gennem deleøkonomi, er dog ikke nødvendigvis så ligetil, som det lyder. Der findes en del regler for, hvordan det skal foregå, og det kan du læse mere om her: Sådan lejer du ud på Airbnb.

Deleøkonomiske transporttjenester

Deleøkonomiske transporttjenester er også populære blandt danskerne, der flere steder har muligheder for at leje alt fra biler til både og endda løbehjul. Mangler man en bil i et par timer, kan man altså leje en i en kort periode, og er trafikken tæt eller cyklen punkteret, står løbehjul, stillet til rådighed af blandt andet løbehjultjenesten TIER, til rådighed rundt omkring i flere byer landet over.

Du kan få en rabatkode til løbehjultjenesten TIER her. En lun sommerdag kan man ligeledes leje en båd i nogle timer for at tage en sejltur. Mulighederne er altså mange med deleøkonomi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *