Sådan sikrer du, at du sidder ordentligt på arbejdet

De fleste oplever at få ondt i ryggen indimellem, men hvis det begynder at blive et decideret problem i hverdagen, er det et tegn på, at der er noget, man bør ændre på. Sidder du ved et skrivebord og foran en computer hele dagen, når du er på arbejde, er det højst sandsynligt her, problemet ligger.

Dine rygsmerter og måske også skulder- og nakkesmerter er sandsynligvis blevet slemme, fordi du ikke sidder ordentligt i løbet af dagen. Det kan være rigtig hårdt for kroppen, især for ryggen, at sidde i den samme stilling i mange timer ad gangen stort set hver eneste dag. Når man sidder foran en computer, ender man hurtigt med at sidde dårligt eller at glemme at rette sig op. Det forårsager problemer med musklerne og ens positur, som kan ende med at blive rigtig dårlig.

Ergonomiske møbler kan være med til at løse dette problem, da især ergonomiske kontorstole er med til at sørge for, at man sidder ordentligt. Når du kigger efter ergonomiske kontorstole, bør du gå efter ergonomiske møbler uden høje ryglæn. Et lille ryglæn, som kun støtter i lænden frem for i hele ryggen, er godt for ryggen, da man sidder mere ret op. Derudover bør stolen have både hjul og en hæve-sænke-funktion, så den er nem at flytte rundt på, og så man nemmere finder en siddeposition, der er behagelig. Det kan også være en god idé at have et skrivebord, som kan hæves og sænkes, så man kan tilpasse dets højde, så man sidder rigtigt.

Eksempler på andre ergonomiske produkter ud over ergonomiske kontorstole, kan være armstøtter til computertastaturet, en speciel designet computermus eller en aflastningsmåtte, hvis man ofte står op og arbejder. Mens ergonomiske kontorstole hjælper mest på ens holdning, når man sidder, forebygger disse ergonomiske produkter, at man spænder forkert i nakke, skuldre og arme, når man skriver på et tastatur hele dagen. Står man op i løbet af dagen, kan en aflastningsmåtte være med til at bekæmpe smerter i især lænden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *