Spred dine investeringer med crowdlending

Risikospredning ved crowdlending

Læg ikke alle dine æg i en kurv. Sådan lyder et gammelt råd, og rådet er i den grad aktuelt når det kommer til investering – herunder også crowdlending. Lægger du alle dine æg i samme kurv, løber du nemlig en unødig risiko. Vi ser her nærmere på, hvordan du spreder dine investeringer og begrænser risikoen, når du investerer igennem crowdlending.

Crowdledning kort fortalt

Crowdlending går i al sin enkelthed ud på, at én privatperson låner penge af en anden privatperson. Låntageren forpligter sig til at betale beløbet tilbage, og derudover også at betale en aftalt rente på lånet. Investerer du i crowdlending, låner du dermed penge ud til andre privatpersoner mod at få en rente af lånebeløbet.

Faren ved ikke at sprede dine investeringer

Crowdledning kan gøres på flere måder. Lad os sige, at du har 10.000 kr., som du ønsker at låne ud via crowdlending. For at holde eksemplet så simpelt som muligt, antager vi, at du og låntager har aftalt en rente på 10%. Du kommer dermed til at tjene 10% på investeringen, hvilket svarer til 1.000 kr.

Eller rettere…

Du kommer til at tjene 10% på investeringen, hvis låntager betaler tilbage.

Når du låner penge ud til andre, er der nemlig altid en risiko for, at du ikke får pengene igen. Sker det, at låntager ikke kan betale dine 10.000 kr. tilbage, har du således tabt hele din investering. Ret surt, ikke?

Sådan spreder du dine crowdlending-investeringer

Heldigvis kan du sprede dine crowdlending-investeringer, og det sker efter samme princip, som vi kender fra aktiehandel. I stedet for at investere i ét lån – eller én aktie for den sags skyld – investerer vi i flere lån samtidigt.

Lad os bruge eksemplet fra før. Du har 10.000 kr., som du ønsker at låne ud til en rente på 10%. I stedet for at låne hele beløbet ud til én person, kan du i stedet vælge at låne 1.000 kr. ud til 10 forskellige låntagere. Du har stadig lånt 10.000 kr. ud, får stadig 10% i rente, og indkasserer dermed stadig 1.000 kr. i profit. Den eneste forskel er, at du i stedet for at tjene 1.000 kr. på ét lån i stedet tjener 100 kr. på 10 forskellige lån.

På den måde løber du ikke samme risiko, hvis en af låntagerne ikke kan betale tilbage. Her vil du kun miste 10% af din investering, og når de andre betaler tilbage, vil du i sidste ende kun have tabt 100 kr. En stor forskel fra at tabe 10.000 kr., og en rigtig god grund til, at du altid bør sprede dine investeringer – også, når det kommer til crowdlending.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *